Om
Sanktioner & Eksportkontrol-netværket er stedet for dig, der arbejder professionelt med internationale handelsregler, eksportkontrol og sanktioner.
Krigen i Ukraine og de mange EU-sanktionspakker mod Rusland har gjort området mere komplekst og ressourcekrævende end nogensinde. Samtidig er grundopgaven uændret: virksomheder skal have styr på deres compliance-programmer, sikre korrekt screening af kunder og forretninger og navigere i et landskab, hvor myndighederne i stigende grad håndhæver reglerne.
I netværket får du:
- Indblik i den seneste udvikling på EU- og globalt plan.
- Drøftelser af praktiske udfordringer i hverdagen – fra screening og due diligence til interne kontroller.
- Sparring om governance og forankring i organisationen.
- Et fortroligt forum med ligesindede specialister.
Hvorfor
Som deltager i netværket holder du dig opdateret og styrker din virksomheds evne til at navigere sikkert i et skærpet regulatorisk klima. Du får adgang til:
- Løbende viden om nye sanktionspakker og eksportkontrolregler.
- Bedste praksis for implementering af effektive compliance-programmer.
- Et stærkt netværk af specialister og praktikere på tværs af brancher.
Du er selv med til at sætte dagsordenen, så møderne tager afsæt i de udfordringer, der er mest relevante for din organisation.
Møderække for 2026
1. møde
Mandag d.
2. februar
2026
Kl. 12:30 – 17:00
2. møde
Mandag d.
4. maj
2026
Kl. 12:30 – 17:00
3. møde
Mandag d.
7. september
2026
Kl. 12:30 – 17:00
4. møde
Mandag d.
16. november
2026
Kl. 12:30 – 17:00
Mødested
Alle møder finder sted i Aarhus – nær banegården og med gratis, let parkering.
Hvem
Netværket henvender sig til dig, der arbejder professionelt med sanktioner, eksportkontrol eller international compliance, fx som:
- Compliance officer
- Intern jurist
- Logistik- eller eksportansvarlig
- Risikomanager
- R&D ansvarlig
Det afgørende er, at du arbejder seriøst med området og har lyst til at dele erfaringer med andre.
Der er løbende optagelse i netværket, når der er ledige pladser. Medlemskabet er personligt, så du får maksimalt udbytte af de relationer, du bygger op.
Efteruddannelse
Advokatsamfundets efteruddannelse
Hvert netværksmøde giver fire lektioner. Hele sæsonen giver 16 lektioner.
Pris
Prisen for deltagelse i 2026:
kr. 18.000,- ekskl. moms
Der ydes 50% rabat for yderligere deltagere fra samme organisation.

